Flere og flere voksne får i dag stillet en ADHD- eller ADD-diagnose – ofte efter mange års udfordringer med indre uro, koncentrationsbesvær og vanskeligheder med struktur og planlægning. Som speciallæge i psykiatri tilbyder jeg en grundig og respektfuld diagnostisk vurdering, med henblik på at give dig den afklaring, du har brug for.
Hvornår er det relevant at blive udredt?
Hvis du genkender dig selv i nogle af følgende træk, kan det være relevant at søge udredning:
- Du har svært ved at fastholde opmærksomheden
- Du er ofte uorganiseret og mister overblikket
- Du kommer ofte for sent eller glemmer aftaler
- Du har oplevet vanskeligheder i skole, job eller relationer
- Du har indre uro eller tankemylder
Disse symptomer skal altid vurderes i forhold til din samlede livshistorie og aktuelle situation. ADHD / ADD kommer til udtryk forskelligt fra person til person og symptomerne kan også ses ved andre lidelser, derfor er udredning relevant.
Hvordan foregår det ved udredningen ved en evt. ADHD / ADD-diagnose?
Jeg sikrer en grundig vurdering, som typisk består af:
- Indledende samtale
- Gennemgang af barndom, uddannelse, arbejdsliv og relationer
- Udfyldelse af spørgeskemaer
- Gerne inddragelse af pårørende eller skriftligt materiale
- Vurdering af funktionsniveau og symptombillede
Jeg arbejder ud fra internationale kriterier og har mange års klinisk erfaring som psykiater.
Hvad betyder det at få en diagnose som voksen?
En ADHD / ADD-diagnose kan være en stor lettelse og en ny begyndelse. Den kan forklare mange års udfordringer og give dig et udgangspunkt for at arbejde med dine udfordringer via fx medicin, struktur og samtaleforløb.
Mange oplever:
- Forøget selvforståelse
- Mindre skyld og skam
- Større handlekraft i hverdagen
- Bedre relationer og livskvalitet
Udredning uden henvisning
Udredningen er uden henvisning. Du kan kontakte mig direkte. Du kan ligeledes læse mere her om udredning af ADHD og ADD hos voksne
Der er kort ventetid på et udrednings- og behandlingsforløb.
Tryghed og respekt
Du mødes med respekt og faglig tyngde. Jeg forsøger at skabe et professionelt og respektfuldt rum, hvor du trygt kan dele dine oplevelser og være dig selv.
Du informeres grundig om hele processen, for at sikre at du altid ved hvad næste skridt er.
Er du i tvivl, om dine symptomer kan skyldes ADHD / ADD? Eller har du længe overvejet at få en diagnose?
Jeg er medlem af både Lægeforeningen samt Dansk Psykiatrisk Selskab


Se tilsynsrapport fra Styrelsen For Patientsikkerhed