Udredning
Den korrekte udredning danner fundament for den gode behandling.
Alle forløb starter med en indledende samtale, hvor det overordnede fokus vil være på dine aktuelle psykiske udfordringer.
Jeg vil også spørge ind til række emner, der ikke nødvendigvis ser ud til at have betydning for dine aktuelle udfordringer – dette vil blandt andet være dine øvrige helbredsforhold og dit livsforløb.
Derved får jeg større mulighed for at forstå baggrunden for dine udfordringer.
Ved afslutning af den indledende samtale vil jeg komme med en anbefaling i forhold til, hvordan jeg vurderer, at du får den bedste hjælp til de psykiske udfordringer, du har.
Hvis vi aftaler et videre udrednings- og behandlingsforløb hos mig, vil jeg komme med en foreløbig plan for det videre forløb. Omfanget af den konkrete udredning afhænger af de problemstillinger, du kommer med.
Læs mere om udredning af ADHD og ADD hos voksne samt ADHD & ADD diagnose voksne.
Behandling
Afhængig af hvilke psykiske vanskeligheder du er udfordret af, kan den bedste behandling omfatte en eller flere af nedenstående:
- Medicinsk behandling. Medicinsk behandling er virksomt mod en række psykiske lidelser, men kan ikke stå alene.
- Psykoterapi.
- Psykoedukation: undervisning om den psykiske lidelse.
- Mestring: Hjælp til håndtering af de udfordringer den psykiske lidelse kan give i dagligdagen

Læs mere om behandling af ADHD og ADD hos voksne samt medicinsk behandling af ADHD og ADD.
Supervision & Undervisning
Jeg tilbyder supervision og undervisning af fagprofessionelle. Har mange års erfaring med vejledning, supervision og undervisning af kolleger og kommende speciallæger samt andre fagpersoner. Det har været både individuelt og i gruppe.
Speciallægeerklæringer:
Har stor erfaring med at skrive erklæringer (speciallægeerklæringer og mentalobservationer)
Samarbejdspartnere
Jeg arbejder sammen med sygeplejerske Lene Kjeldgaard der har speciale indenfor psykiatri.
Lene har mange års erfaring i forhold til behandling af ADHD, autismespektrumforstyrrelser, angst og depression samt kognitive vanskeligheder.
Lene har stor erfaring som psykiatrisk sygeplejerske i regionspsykiatrien samt i privat regi og Lene er VISO-specialist..
Herudover har jeg et samarbejde med speciallæge i psykiatri Pernille Chrois. Vi deler journalsystem og overlapper i hinandens fravær. Du kan læse mere om Pernille Chrois her.

Jeg er medlem af både Lægeforeningen samt Dansk Psykiatrisk Selskab


Se tilsynsrapport fra Styrelsen For Patientsikkerhed